Socialdemokratiet tror stadig på Letbanen trods voksende udgifter

Posted on by

Letbanens underskud er markant større end først antaget, viser ny rapport fra Aarhus Kommune. Venstre og foreninger rejser kritik, men Socialdemokratiet står fast på at den er et nødvendigt projekt.

Af Jens Haag

Letbanen fik endnu et sværdslag for nylig, da en ny rapport fra Aarhus Kommune viste, at de samlede udgifter for kommunens kollektive trafik ventes at vokse fra 73 mio. kroner om året til 80 mio. kroner.

Og det er især Letbanen, der bærer skylden. Da beslutningen om Letbanen blev truffet, forventede man ikke at den ville blive en belastning for det kollektive trafikbudget – men det er altså ikke tilfældet nu. Rapporten spår, at 40 % af busruterne i værste fald skal nedlægge i 2023 for at få den kollektive trafikøkonomi til at hænge sammen.

”Etape 1 har medført en stor belastning for den kollektive trafik i Aarhus. Vi vil i Venstre ikke være med til at nedlægge de gule bybusser. Letbanen må ikke sluge de kollektive midler,” siger Bünyamin Simsek (V), Rådmand for Trafik og Miljø i Aarhus.

Forstærker modstand

Hos Aarhus City Forening har man tidligere kritiseret etape 2 for at være et uforholdsmæssigt dyrt og forstyrrende indgreb i Aarhus, og her forstærker rapporten kun overbevisningen.

”Letbanen har flere ulemper end fordele. Hele midtbyen, og dermed butikker og erhvervsliv, forstyrres i byggeperioden, og dertil kommer at Letbanen er meget statisk: Når skinnerne først er lagt, er det kostbart og svært at ændre på ruterne. At udgifterne er større end først antaget forstærker kun vores modstand,” siger Henrik Kleis, der er formand for foreningen.

Letbanen er en nødvendighed

Hos Socialdemokratiet indrømmes der, at man har været for optimistiske da man i sin tid vedtog Letbanen.

Ango Winther, byrådsmedlem for Socialdemokratiet

”Vi har ikke været 100 % ærlige overfor borgerne, og var måske en smule jubeloptimistiske,” siger Ango Winther (S), byrådsmedlem.

”Men det ændrer ikke på at Letbanen er den rigtige løsning for en by på Aarhus størrelse. De penge der er blevet brugt, og de penge der eventuelt skal bruges, på Letbanen er og bliver en nødvendighed for at få Aarhus til at hænge sammen.”

Der er fortsat et flertal i Aarhus Byråd for gennemførelsen af Etape 2 af Letbanen til Aarhus Ø. Igangsættelsen af en mere detaljeret planlægning blev vedtaget i byrådet i maj sidste år.

Skovene bliver større og større – men sjældne danske dyrearter uddør

Posted on by

Der bliver mere skov i Danmark. Men der er tale om industriskov, hvor sjældne dyre- og plantearter ikke kan overleve, advarer eksperter.

Af Jens Haag

Af 77 danske sommerfuglearter er 11 forsvundet inden for de seneste år – og 32 arter er truede eller sårbare. Det vurderes på den danske rødliste, som er et katalog over de danske arters bevaringsstatus, og som udarbejdes af Aarhus Universitet.

De truede arter lever især i skovområder.

Det kan imidlertid virke paradoksalt, når man kigger på arealet af dansk skov fra 1990 og frem til nu – for der er kommet 40 % mere skovareal i de knap 30 år.

I 1989 vedtog Folketinget at 20-25 % af Danmark skal være dækket af skov i 2100, og siden da er udviklingen gået støt frem.

Men den skov vi har i Danmark kan ofte ikke betragtes som natur, siger seniorbiolog hos Verdensnaturfredningsfonden Thor Hjarsen.

”Det kan bedst sammenlignes med landbrugsjord. Træerne dyrkes for at blive fældet og brugt. Men problemet er, at de sjældne og truede arter, vi har i Danmark, er dybt afhængige af, at skoven får lov at passe sig selv.”

Døde træer er essentielle

De sjældne arter er nemlig ofte afhængige af træer, der er døde og ligger i skovbunden og rådner.

Her kan sjældne svampearter og insekter leve, og med dem følger fx fugle, som æder insekterne, med.

Se en video om hvorfor urørt skov er så essentiel for de sjældne arters overlevelse.

Men i industriskovene får træerne af gode grunde ikke lov til bare at ligge i skovbunden og rådne, når de er fældet.

Det er kun i de arealer, der er afsat som urørt skov ,at træerne får lov at dø og rådne af sig selv til de sjældne arters fornøjelse. I dag er kun omkring 9100 hektar af det samlede skovareal urørt – svarende til 1,5 %.

Hvis udviklingen skal vendes, og de truede arter skal sikres for fremtiden, vurderer forskere på Københavns Universitet at 13 % af det samlede danske skovareal skal være og forblive urørt.

Ellers vil endnu flere arter forsvinde fra Danmark.

Topsag for regeringen

Medlem af Folketinget og miljøordfører for Socialdemokratiet Mette Gjerskov er enig i, at tilstanden er alvorlig:

”Det står rigtig slemt til med den danske biodiversitet, og det er en topsag for regeringen. Derfor er det også skrevet ind i regeringens forståelsespapir, at der skal være mere urørt skov. Og alt det, der står i det papir, det har vi tænkt at os at gennemføre.”

Der er ikke på nuværende tidspunkt konkrete forslag eller en tidsramme for, hvornår eller hvordan regeringen vil sætte ind på området.

”Det er en ny regering,” siger Mette Gjerskov. ”Vi vil hellere handle rigtigt end at handle hurtigt. Vi er i en fase, hvor vi forsøger at indhente forslag til hvordan vi handler rigtigt.”

Billedet øverst forestiller en brunlig perlemorsommerfugl. Den var helt almindelig for bare 20 år siden, men nu er der kun en eneste bestand tilbage i Danmark. Copyright: WikiCommons.

Forventninger til JM2

Posted on by

Mit navn er Jens Haag og jeg er 27 år.

Jeg holder af museer, madlavning og lyng og jeg er opvokset på en nedlagt gård uden for Horsens og jeg var virkelig tæt på at få en bachelor i litteraturvidenskab, men så kom uddannelsesloftet og nu er jeg her.

Jeg forventer at blive en mere helstøbt og afrundet journalist af forløbet – og især glæder jeg mig til opgaven med lokalredaktionerne, for en ting er vel at have et overordnet tema og en kraftig ramme for sine historier og det er noget helt andet og sikkert sværere at være bundet til et område og en lokalhistorie, men det er ærlig talt en udfordring jeg glæder mig til.

Jeg har ikke forberedt mig særligt til forløbet andet end at have orienteret mig efter moodle, e-mails og pensum – og fulgt med i nyheder og medier henover sommeren, men det er mere en grundtilstand, end et egentlig forberedelsesvalg.

I gruppe- og pararbejde er jeg især god til at få idéer, at lave interviews og skrive tekst. Jeg har også været glad for at arbejde med data.

Mine ambitioner på en skala fra 1-10 er en solid 8’er.

Fagligt set er mine stærke sider klart idéudvikling, research og selve interview- og skriveproces. Jeg burde blive bedre til komma, og jeg kunne simpelthen også godt være mere struktureret; jeg arbejder hårdt, men jeg er også en lille smule træt af min tendens til at blive fortabt i detaljer og lignende. Jeg kan også blive helt irriteret over at skulle lave video, hvis jeg lige havde tekst i tankerne, og det vil jeg gerne være bedre til. Jeg har for eksempel engang glemt at tage et billede af en kilde, så jeg er fx begyndt at skrive en tjekliste inden jeg laver interviews.

Jeg vil især gerne lave et produkt der kun udgøres af video, fordi jeg har skrevet så meget og det har det med at være mit sikre valg – det er godt at udfordre sig selv, og tager i betragtning hvor meget indre modstand jeg har mod video vil jeg gerne tage den udfordring op.

Det er vigtigt for mig at der er fx mødetider og afgrænsede perioder sat af til arbejde kan jeg mærke, fordi det giver ro og et rum hvor man kan fokusere intensivt på arbejdet man skal få for hånden. Og jeg synes faktisk det er sjovt at arbejde.